Lytning til musik fra en enhed via en BLUETOOTH-tilslutning

Du kan lytte til musik fra en BLUETOOTH-enhed og betjene den vha. højttaleren via en BLUETOOTH-tilslutning, hvis den understøtter de følgende BLUETOOTH-profiler.

A2DP (Advanced Audio Distribution Profile)

Gør dig i stand til trådløst at nyde lydindhold i høj kvalitet.

AVRCP (Audio Video Remote Control Profile)

Gør dig i stand til at justere lydstyrken og betjeningen for at afspille, sætte på pause eller springe til begyndelsen af det næste/aktuelle spor.

Betjeninger kan variere afhængigt af BLUETOOTH-enheden. Se også den betjeningsvejledning som fulgte med BLUETOOTH-enheden.

Bemærk!

  • Sikr dig på forhånd for at lydstyrken på BLUETOOTH-enheden og højttaleren er indstillet til et moderat niveau for at undgå pludselig lydudgang fra højttaleren.

    Afhængigt af BLUETOOTH-enheden er det muligvis ikke muligt at justere lydstyrken på højttaleren på BLUETOOTH-enheden, mens afspilning på enheden er stoppet/sat på pause.

  1. Når der er tilsluttet en USB-enhed eller et lydkabel til PLAY/CHARGE OUTPUT-porten (USB) eller til AUDIO IN-stikket, skal du afbryde enheden eller kablet.

    Mens der er tilsluttet en USB-enhed eller et lydkabel til PLAY/CHARGE OUTPUT-porten (USB) eller til AUDIO IN-stikket, hører du ikke musik fra nogen BLUETOOTH-enhed.

  2. Tilslut højttaleren med BLUETOOTH-enheden.

    Når der er oprettet en BLUETOOTH-tilslutning, hører du notifikationslyden fra højttaleren, og aktiviteten af (BLUETOOTH)-indikatoren skifter fra at blinke til at lyse.

  3. Start afspilning på BLUETOOTH-enheden.
  4. Justér lydstyrken ved at trykke på –/+ (lydstyrke)-knapperne eller ved at betjene BLUETOOTH-enheden.

    Når du trykker på –/+ (lydstyrke)-knapperne eller justerer lydstyrken på BLUETOOTH-enheden, blinker (strøm)-indikatoren én gang eller 3 gange.

    Afhængigt af den BLUETOOTH-enhed som du anvender, blinker (strøm)-indikatoren muligvis ikke, selv hvis du justerer lydstyrken på BLUETOOTH-enheden.

    Tryk og hold på –/+ (lydstyrke)-knapperne for hurtige justeringer.

    Under afspilning kan du anvende (afspil)-knappen til at udføre følgende betjeninger.

    Midlertidigt stop

    Tryk på (afspil)-knappen under afspilning for at stoppe midlertidigt. Tryk igen for at annullere midlertidigt stop.

    Spring til begyndelsen af det næste spor

    Tryk hurtigt to gange på (afspil)-knappen under afspilning.

    Spring til begyndelsen af det aktuelle eller forrige spor*

    Tryk hurtigt 3 gange på (afspil)-knappen under afspilning.

    * Betjeninger varierer afhængigt af den BLUETOOTH-enhed, som er i anvendelse.

Tip!

  • Så længe højttaleren er tilsluttet til en stikkontakt med netledningen (medfølger), er højttalerens indbyggede batteri i stand til at oplade sig selv, selv mens afspilning af musik fra højttaleren er i gang. Men det kan, afhængigt af brugen af højttaleren, muligvis tage lang tid før opladningen gennemføres. Når du har til hensigt at anvende højttaleren under opladning af batteriet, skal du skrue ned for højttalerens lydstyrke, eller sluk for højttaleren og lad batteriet oplade sig selv helt, inden du anvender højttaleren.

  • Højttaleren understøtter indholdsbeskyttelse vha. SCMS-T-metoden. Du kan lytte til musik (eller lyd) fra smartphonen eller mobiltelefonen, som understøtter SCMS-T-metoden, gennem højttaleren.

  • Når du indstiller lydstyrken til det maksimale eller minimale niveau på højttaleren, blinker (strøm)-indikatoren 3 gange.

  • Berøres og holdes (afspil)-knappen i ca. 5 sekunder, får det højttaleren til at afspille det musiknummer, som er gemt til demonstrationsformål. For at deaktivere denne funktion skal du trykke på (afspil)-knappen endnu en gang.

Bemærk!

  • Hvis kommunikationsforholdet et dårligt, reagerer BLUETOOTH-enheden muligvis forkert på betjeningerne på højttaleren.

  • Mens musikafspilning er i gang på en BLUETOOTH-enhed, skal du ikke tilslutte en enhed til PLAY/CHARGE OUTPUT-porten (USB) eller AUDIO IN-stikket. Tilslutning af en enhed til PLAY/CHARGE OUTPUT-porten (USB) eller AUDIO IN-stikket placerer automatisk højttaleren i USB-tilstand eller AUDIO IN-tilstand, og du kan ikke høre noget musik fra nogen BLUETOOTH-enhed.

  • Mens højttaleren har en enhed tilsluttet til PLAY/CHARGE OUTPUT-porten (USB) eller AUDIO IN-stikket, kan du stadig lytte til musik fra en BLUETOOTH-enhed, som er tilsluttet via en BLUETOOTH-tilslutning, ved at vælge fx [My Library] på "Sony | Music Center".

  • Når der anvendes på et sted med en høj temperatur, kan lydstyrken muligvis reduceres for at beskytte det indbyggede batteri.

  • Den maksimale strømudgang vil være lavere, når det indbyggede batteri er ved at løbe tør.

  • Afhængigt af BLUETOOTH-enheden kan det være nødvendigt at justere lydstyrken eller indstille lydudgangsindstillingen på den tilsluttede enhed.

  • Støj eller lydafbrydelse kan opstå afhængigt af den BLUETOOTH-enhed, som er tilsluttet med højttaleren, kommunikationsmiljøet eller anvendelsesmiljøet.